Kameraer skal forhindre drukneulykker, men intet tyder på forandring

Trods øget overvågenhed og flere sikkerhedstiltag som termiske kameraer, så har det ikke påvirket antallet af drukneulykker ved Aalborg havn. Senest 1. januar 2021 druknede en 42-årig mand i Aalborg havn, da han ved et uheld faldt i havnen. Han er ikke den eneste, der gennem tiden er druknet i havnen.


Billede lånt fra Wikipedia: Billede af Aalborg havn

Mangler overblik over resultater

Statistik fra Rådet For Større Badesikkerhed viser at 6 ud af 10 af alle drukneulykker sker ved fald fra land til vand. Det sætter krav til sikkerheden ved Aalborg Havn, for at man bedst muligt kan forebygge drukneulykker. Teamlederen fra Mobilitet og Infrastruktur Christian Smith, i Aalborg kommune, siger, at de har stort fokus på problemet, og at de har taget mange initiativer for at forebygge ulykkerne. Samtidig nævner de, at de ikke har et overblik over, om tiltagene rent faktisk har haft betydning.

6 ud af 10 drukneulykker sker ved fald fra land til vand

rådet for større badesikkerhed

Forebyggende tiltag

Lige nu er der stiger, hvis man falder i vandet. Der er også opsat termiske kameraer, der registrerer, hvis der falder nogle i vandet, hvorefter kameraet sender en besked til beredskabet, om at de skal rykke ud. Til september søges der om tilskud til 70 ekstra stiger med lys i, men det er endnu ikke besluttet, om det vil blive finansieret. Selvom et hegn er en oplagt måde at forhindre folk fra at falde i vandet, så afviser Aalborg kommune forslaget om at sætte et hegn op. Tidligere har rådmand Hans Henrik Henriksen (S) udtalt, at man ikke ønsker en havn, der ikke er brugbar for borgerne.

Førhen har der også været kritik af den måde, havneområdet er indrettet på, da man ved nogle af trappesatserne på havnen ikke kan se, hvornår land bliver til vand. Dette har været skyld i flere drukneulykker bl.a. en bil, der kørte i havnen, hvor en mand mistede livet.