Socialdemokratisk byrådsmedlem dumper minister: “Det er en ommer”

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har onsdag fremlagt planer om, at folkeskoleelever nu også skal bedømmes på deres flittighed, men det er en rigtig dårlig idé, hvis man spørger hendes partifælle i skoleudvalget i Aalborg, Lisbeth Lauritsen (S).

Af: Mads Bilgrav-Nielsen

Når folkeskoleever i fremtiden får deres årskarakterer, vil der i afslutningsbeviset stå en ekstra karakter, hvis det står til Socialdemokratiets undervisningsminister, Pernille Rosekrantz-Theil (S). Hun vil nemlig indføre en såkaldt flittighedskarakter, som skal bedømme eleverne på deres engagement og arbejdsomhed i undervisningen. Men det er den helt forkerte retning at gå, hvis man spørger hendes partifælle Lisbeth Lauritsen (S), næstformand i skoleudvalget i Aalborg Kommune.

Det er jeg meget uenig i. Det er en ommer.”

– Lisbeth Lauritsen, Næstformand i Skoleudvalget, Aalborg

I følge hende er der nemlig allerede masser af test og karakterbedømmelser, som folkeskoleeleverne skal forholde sig til, hvilket i højere grad stresser eleverne, end det forbedrer dem. Lisbeth Lauritsen forholder sig derfor fuldstændig uforstående overfor forslaget:

“Det er en ommer. Det synes jeg. En flittighedskarakter vil blot stresse eleverne endnu mere, fordi de nu også skal forholde sig til deres aktivitet i timerne, og ikke kun deres faglige niveau. Det er alt for mange indtryk, som de ikke skal bedømmes på.”

Et forsøg på at anerkende flid

Pernille Rosenkrantz-Theil siger torsdag til Jyllands-posten, at man i det nuværende system kun anerkender eleverne for at være dygtige, og ikke for en god arbejdsindsats, men en ekstra karakter er ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis man spørger Thomas Aastrup Rømer, lektor i pædagogisk sociologi ved Århus Universitet.

“Fra et pædagogisk synspunkt bør flid og en stærk arbejdsindsats anerkendes gennem ros og feedback, hvorimod en årskarakter i flittighed blot vil blive endnu et tal som de skal gennemskue og stile efter.”

Thomas Aastrup Rømer fortæller videre, at et sådant karaktersystem vil underminere det pædagogiske aspekt i karakterer, som ifølge ham ellers kan være et glimrende redskab til at facilitere læring og aktivere de unge elever.

Han håber, at man i undervisningsministeriet vil huske, at flere karakterer ikke nødvendigvis er bedre.

“Karakterer kan fungere rigtig godt som et uddannelsesværktøj, hvis man bruger det rigtigt”

Hvis Pernille Rosenkrantz-Theil lykkes med at få folketingets støtte til en 3 årig prøveperiode, får lærerne nu et nyt ansvar, som skal varetages og formidles bedst muligt. Et ansvar som bekymrer Regitze Flannov, Formand for undervisningsudvalget hos Dansk Lærerforening:

“Jeg tror ikke endnu en karakter vil forbedre motivationen eller fællesskabet hos eleverne. Vi vil langt hellere motivere gennem ros og feedback, i stedet for at bidrage til endnu en jagt på gode karakterer. Dem er der masser af i forvejen.”

Hun fortæller videre, at man i stedet bør kigge på, om man blandt lærerne er gode nok til at give konstruktiv feedback, så selv eleverne, som har det svært i undervisningen, ved, at deres indsats bliver set, så man på den måde kan belønne den gode indsats, som ikke nødvendigvis kaster et godt fagligt produkt af sig.