Privat børnepasser frygter lukning efter ny aftale: “Det er en skævvridning”

Regeringens aftale med dens støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten betyder nye regler for minimumsnormeringer og tilskud til private børnepasningsordninger. Helle Storch frygter, at aftalen kommer til at få store konsekvenser for hende og hendes kollegaer. Skævvridning og i værste fald lukninger på trods af stor efterspørgsel og lange ventelister.

Af Mathias Winther Søndergaard

I den lille satellitby Klarup 10 kilometer udenfor Aalborg bor Helle Storch i et roligt parcelkvarter. Helle Storch har de sidste to år drevet en privat børnepasningsordning. I garagen står barnevognene, hvor børnene sover til middag. Hun elsker sit arbejde, men frygter, at det kan blive særdeles vanskeligt at få det til at løbe rundt i fremtiden. Som tingene er nu, frygter hun ikke fremtiden, tværtimod. Men den nye aftale, som regeringen og dens støttepartier har lavet, kan få konsekvenser for de private børnepasningsordninger som hendes.

Der er i aftalen lagt op til, at det ikke længere vil være muligt for private børnepasningsordninger at passe fem børn. Fremover vil der være et loft på fire børn pr dagplejer, eller den betegnelse må ikke længere benyttes af private børnepassere. I 2019 blev det fastslået, at kun kommunale børnepassere må benytte den titel. Desuden er der i aftalen lagt op til, at tilskuddet til forældre med børn i privat pasning, der i dag udgør 75 procent af det tilskud forældre med børn i kommunale pasningstilbud modtager, fremover skal sænkes. Det er altså i dag 25 procent billigere for kommunen, hver gang ét barn bliver indskrevet i en privat pasningsordning. Det er uvist, hvor meget tilskuddet kommer til at være på i fremtiden.

“Det er frustrerende, at vi ikke ved om tilskuddet sænkes med 15 kr eller 1500 kr” – Helle Storch

Profitjæger eller ildsjæl

Det at være en privat børnepasningsordning betyder, at man på mange måder er fri til at indrette sig som man vil. Hvis man for eksempel ønsker at holde temauge om bier, og det er for tiden det, børnene fordyber sig i i Storche-reden, så gør man det. Hvis man vil tage børnene med på biblioteket eller arrangere koncerter for børnene, så gør man det. I modsætning til de kommunale dagplejere, som er bundet op på kommunens tanker om hvad den “gode” børnepasning indebærer.

Helle Storch er i hvert fald ikke i tvivl. Hun bliver aldrig kommunal dagplejer. “Jeg passer børnene, når de er mellem 10 måneder og 3 år gamle. Det er de vigtigste år, når det drejer sig om at skabe gode mennesker. Og det vil jeg selv definere, hvordan man bedst gør – det skal kommunen ikke”.

Det er hensigten med aftalen, at det ikke skal være muligt for private børnepassere at trække en stor profit ud til sig selv. Der sigtes efter, at private børnepasseres indtægt på bundlinjen skal matche den kommunale dagplejers. Men når man er privat, så er der en del udgifter forbundet med det at passe børn. Der er udgifter til alt fra forsikring, løn, pensionsopsparing, legetøj, udflugter, kurser, ladcykel og gulerødder. Og i modsætning til de kommunale pasningstilbud, som får deres udgifter dækket af kommunen, så skal man selv betale for alting som privat.

Private pasningsordninger har frihed til selv at lave læringsplaner. “Det er fedt, for jeg er et kreativt menneske”

– Helle Storch

Højere egenbetaling giver social skævvridning

“Hvis jeg i fremtiden kun må passe fire børn, og altså mister 20 procent af min indkomst bare dér, og tilskuddet til private pasningsordninger sænkes med mere end et ubetydeligt beløb, så frygter jeg, at det kan betyde, at jeg og mine private kollegaer må dreje nøglen om”, siger Helle Storch.

Prisen på en plads i Helle Storchs private børnepasningsordning ligger på 8300 kr, hvoraf forældrene får et tilskud på 6014 kr. Egenbetalingen er dermed omkring 2200 kr og det er faktisk op mod 1000 kr billigere for forældrene end de tilsvarende kommunale tilbud og samtidig 25 procent billigere for kommunen. Men med aftalen må de private plejere forvente, at tilskuddet kommer til at falde.

“Alternativt må jeg hæve prisen til over 10.000 kr pr barn, men det ville jo ikke være i nogens interesse. Jeg har mange efterspørgsler og en lang venteliste, så jeg tror nu nok, at det ville gå for mig. Men det er ikke alle, der vil kunne betale så høj en pris for børnepasning. Det ville skabe en skævvridning. For mig er det også et vigtigt princip, at forældrene har et reelt frit valg, når de skal vælge pasningsordning til deres børn”, siger Helle Storch.