Nordjysk forskningsprojekt under kritik: ”For snæver, voldsomt problematisk og siger intet om kvalitet”

NORDJYLLAND: Forskningsprojektet ECERS-3 modtager stor kritik fra flere børneforskere i resten af landet. Det der skal hjælpe institutionerne med at måle kvalitet og fremme udvikling, påvirker i stedet daginstitutionerne i en negativ retning i deres forståelse af kvalitet, mener en række forskere. 

Af Andrea Marschall

Hvad går ECERS-3 (Early Childhood Environment Rating Scale – version 3) ud på? 
ECERS-3 er et forskningsprojekt startet i 2016 af UCN, en professionshøjskole der arbejder med uddannelse, forskning, udvikling og innovation inden for forskellige områder, herindunder pædagogik. Projektet gennemføres i en række Nordjyske kommuner. 

ECERS-3 en måleenhed for kvalitet i dagtilbuddene. Det foregår gennem observationer på institutionerne i tre timer, af en certificeret observatør, der vurderes i forhold til i alt 460 kriterier. Der er hermed mulighed for den data direkte kan sammenlignes med andre lande og andre dagtilbud rundt om i landet. 
 
KILDER
UCN: https://www.ucn.dk/forskning/forskningsprogrammer/udsathed-og-chanceulighed/kvalitet-i-dagtilbud-–-hvordan--hvad--hvorfor
KP: https://www.kp.dk/nyheder/boerneinstitutioner-kvalitet-i-boerns-liv-kan-ikke-maales/
 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og professionshøjskolen UCN er begge en del forskningsprojektet ECERS-3, der skal måle kvalitet i daginstitutioner. Formålet med projektet er fra EVA’s side at skabe viden om, hvordan danske børnehaver ser ud i dag og danne et fundament der kan være med til at styrke og udvikle pædagogik i børnehaverne

Det er netop dette der møder stor kritik i forskerverdenen. De få timer den verificerede observatør er til stede i børnehaven giver udelukkende et øjebliksbillede for kvaliteten i daginstitutionen, argumenterer tre lektorer fra Københavns professionshøjskole i et debatindlæg i Politiken. En observation af pædagogisk kvalitet kan og skal ikke blive til tal, mener de. 

”Kvalitet er nemlig alt andet end abstrakt og neutralt. Den er også baseret på værdier og peger på et helt nødvendigt spørgsmål om, hvad der forstås som kvalitet netop her, og dermed, hvordan ‘det gode’ i et barns hverdagsliv forstås,” skriver Sine Penthin Grumløse, Anja Marschall og Chrisstina Munck, lektorer ved Københavns Professionshøjskole.

Hvordan skal børn blive til tal

BUPL, der er en fagforening og A-kasse for pædagoger i Danmark, har også meldt ud at de stærkt kritiserer målingsredskabet ECERS-3.  Emil Kampmann der er lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole og har forsket i kvalitet i dagtilbud, sætter spørgsmålstegn ved idéen om at vurdere kvalitet ud fra en pointscore.

”At mange timers interaktion, børneliv og børnesamvær skal koges ned til en score, der hedder 4,5 eller 2,3 giver ikke mening. Det er voldsomt problematisk, fordi det forandrer blikket på pædagogikken,” siger han. 

På trods af den offentlige kritik, står kommunalpolitikerne bag ved de nordjyske forskere og projektleder, og deres argumenter for relevansen i projektet. De fremhæver det er et erkendt projekt, der bruges i andre af nordens lande, herunder Norge, Det gør det derfor også attraktivt at have målingerne der kan sammenligne kvalitet i dagtilbuddene med vores nordiske naboer.

Anna Kirsten Olsen, der er medlem af Familie- og Socialudvalget i Aalborg kommunes byråd, siger, at det fra politisk side er en måde at sikre en positiv udvikling på børneområdet 

Skal det fortsætte?

Jan Thorhauge Frederiksen lektor på Københavns universitet påpeger, at det vigtigt at dette måleredskab ikke går ind og får betydning for den pædagogiske praksis og opfattelsen af kvalitet. 

“Kommuner eller dagtilbud kan risikere at overføre redskabets kvalitetskriterier til virkeligheden og fejlagtigt læse kriterierne som en tjekliste for, hvad et dagtilbud skal gøre for at være af høj kvalitet, ” siger han. 

Det kunne blandt andet være at en ledelse anskaffer sig nye klodser til daginstitutionen, da det ved det bonner positivt ud efter ECERS-3. Nynne Bonke, chefkonsulent ved EVA, er godt opmærksom på, at det kan have betydning for resultaterne på ECERS-3, men målingen skal ikke ses isoleret. 

“Viden om kvalitet baseret på målinger må aldrig erstatte personalets dømmekraft. Kvalitetsmålinger bør anvendes som et refleksionsværktøj, som personale, ledelse og forvaltning kan bruge til at supplere faglig viden og erfaringer”.

Der kan læses meget mere om projektet på UCN’s hjemmeside: https://www.ucn.dk/forskning/forskningsprogrammer/udsathed-og-chanceulighed/kvalitet-i-dagtilbud-–-hvordan–hvad–hvorfor