Mange unge starter på en handels- eller kontoruddannelse i Aalborg, men langt fra alle kommer til praktikperioden. Det er til trods for, at “Trepartsaftalen” fra 2016 havde til hensigt at øge mængden af praktikpladser. Det viser en undersøgelse, som Region Nordjylland har udgivet.
Erhvervsuddannelsesområder som sundhed, landbrug og pædagogik oplever stor succes, når det kommer til deres studerendes søgen efter praktikpladser. Det samme kan ikke siges om kontor, handel og forretningsområdet, hvor kun 47 procent finder en praktikplads indenfor det første halve år. Tal der umiddelbart virker skræmmende lavt, sammenlignet med andre områders procentsatser mellem 69-82 procent.
“Det er langt fra alle, som har en
interesse i at fuldføre uddannelsen”
– Charlotte Bisbjerg Nielsen
Men det handler ikke nødvendigvis om, at der er mangel på praktikpladser, men derimod fordi de unge springer helt fra. Det siger Charlotte Bisbjerg Nielsen, chef ved Uddannelse, Kompetence og Kultur i Region Nordjylland.
”Grundforløbet på kontor og handelsuddannelserne er meget lig almindelig gymnasiegang, og derfor er der mange unge som går denne vej, fordi de er i tvivl om hvad de vil. De har stadig et bredt spektrum af muligheder efter grundforløbet, hvorimod et grundforløb hos en slagter eller frisør snævrer feltet markant ind.”
For langt fra storbyen
Det gør sig særligt gældende i Aalborg kommune, blandt andet fordi mange unge bliver tilbudt en praktikplads i omkringliggende byer, som ikke er attraktive for dem. Derfor opgiver de uddannelsen og finder i stedet et job som ufaglært, hvor de kan bruge kompetencerne fra grundforløbet til at arbejde sig videre. Andre tager i følge Charlotte Bisbjerg en pause fra uddannelsen for så senere at genoptage uddannelse et andet sted.
”De unger tager også en pause fra studiet for at tage ud at rejse, eller blot fordi de synes de trænger til et sabbatår mere. Det er netop grundforløbets alsidighed, som tillader at de kan forlade uddannelsen midtvejs, men stadig bruge deres kompetencer andetsteds.”
Charlotte siger, at man også må kigge tilbage i tiden for at finde en grund til problemet. Hun peger nemlig på, at den tidligere “HG” uddannelse, som var en kort handelsuddannelse, dengang også fungerede som et springbræt til andre uddannelser og jobs. Handels- og forretningsuddannelsernes grundforløb minder en smule om netop den udfasede uddannelse, og Charlotte Bisbjerg mener altså at de gamle traditioner præger nutidens studerende.