Som et af de sidste lande i Europa vil et flertal i Folketinget gøre stalking kriminelt. ”Endelig vil ofrene få en anderkendelse af den psykiske vold, de bliver udsat for,” siger lettet leder for krisecenter i Aalborg.
Indsatsen mod stalking skal styrkes. Det er konklusionen på en ny bred aftale indgået af regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, DF, Alternativet og Nye Borgerlige.
Konkret skal det ske gennem 14 initiativer, som blandt andet indeholder en særskilt stalking-paragraf; noget som kun i alt 6 EU-lande, inklusive Danmark, endnu ikke har i deres lovgivning.
Det er en nyhed, som glæder Niels-Jacob Ulstrup, leder på Krisecenter for Kvinder i Aalborg.
”Stalking indgår rigtig ofte i den voldsoplevelse kvinderne bliver udsat for,” siger han.
I en rapport for Justitsministeriets Forskningskontorer anslås det at op mod 100.000 personer hvert år bliver udsat for stalking. For kvinderne på krisecentret er det oftest ægtefæller, og ekspartnere, som udsætter dem for stalking.
”Det kan for eksempel være ved, at de bliver sporet på mobilen eller får sat en GPS i deres bil. Det sker også, at de stalker deres fælles børn eller sender trusler, som ”jeg ved, hvor du er og jeg kommer efter dig”,” siger Niels-Jacob Ulstrup.
Et kæmpe skridt i bekæmpelsen af stalking
En stor indsats skal nu sende et tydeligt signal om, at stalking har store konsekvenser for dem der bliver udsat for det.
I en pressemeddelelse siger Direktør for Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen, at det er et kæmpe skridt for bekæmpelsen.
”Ikke blot for den enkeltes mulighed for at få hjælp i det juridiske system. Men også gennem den anerkendelse, der ligger i det samfundsmæssige signal; at stalking ikke er okay og derfor gøres ulovligt,” siger direktøren.
I dag kan stalking straffes med op til to års fængsel gennem tilholdsloven. Det vil sige, at man på forhånd skal have et tilhold til en bestemt person, og at kan blive dømt, hvis de herefter fortsætter med at tage kontakt. Et tilhold der kan tage måneder at få tildelt.
Et andet tiltag skal udvide Dansk Stalking Centers behandlingsmuligheder til stalkingudøvere. Hvor de før kunne tilbyde 24 behandlingsforløb om året, bliver det tal indtil 2023 sat op til 120 om året.
Anerkendelse og samarbejde bliver nøgleord
Leder af Krisecentret for Kvinder, Niels-Jacob Ulstrup ser også frem til at lovforslaget bliver vedtaget.
”Endelig får de en anerkendelse af den psykiske vold de bliver udsat for gennem stalking. De forstår, at det ikke er dem, der er noget galt med,” siger han.
Krisecentret glæder sig også over udsigten til mere samarbejde med politiet, som ifølge udspillet skal styrkes med efteruddannelse og specialiserede teams i politikredsene.
”Vi ser desværre stadig, at sager om stalking utilsigtet bliver afvist ved skranken i politiet, selvom trusselsniveauet er meget højt. Det bliver en fornøjelse at samarbejde med de nye gode kræfter i fremtiden, ” siger Direktør for Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen i en pressemeddelelse.
De 14 tiltag der skal mindske stalking
- Ny særskilt bestemmelse om stalking i straffeloven
- Styrket behandling af tilholdssager i politikredsene
- Adgang til digital forkyndelse for politiet og anklagemyndigheden
- Ny fire-ugers klagefrist i tilholdsloven
- Ny IT-løsning til systematisk fremsøgning af sager om stalking i politikredsene
- Ret til bistandsadvokat og mulighed for videoafhøring af stalkingofre i straffesagsbehandling
- Mulighed for varetægtsfængsling i stalkingtilfælde
- Underretning af stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang
- Underretning af kriminalforsorgen om overtrædelse af tilhold
- Forsøgsprojekt om bedre koordinering af hjælp til stalkingofre og -udøvere
- Dansk Stalking Centers behandlingskapacitet udvides
- Styrket efter- og videreuddannelse i politiet
- Specialiserede teams og nøglepersoner i politikredsene
- Særskilt kriminalisering af identitetstyveri i straffeloven