Veganere truer fiskeforretning

AALBORG: En fiskeforretning har flere gange modtaget trusler på mail fra veganere, som mener, at fiskeforretningen ikke burde sælge fisk. Medstifter af ‘Det veganske Aalborg’ undres over truslerne, men opfordrer til kritik.

Af Naja Bertolt Jensen

Fiskeforretningen `Fisk of Ost´ sørger for, at deres kunder altid kan få frisk fisk fra Hirtshals. Billede af Naja Bertolt Jensen

På kontoret bag køledisken med de friskfileterede fisk hos fiskeforretningen `Fisk og Ost´, kommer der af og til andet end bestillinger på stjerneskud og friskrøget makrel. Mails fra veganere som kraftigt udtrykker, at de mener, at det er forkert at sælge og spise fisk.

Dog vækker truslerne en undren hos stifterne af ‘Det veganske Aalborg’.

“Trusler er aldrig i orden, men jeg opfordrer til kritik”, siger medstifter af `Det veganske Aalborg´ Ditte Vissing Gyldenløve.

Ditte Vissing Gyldenløve, som også arbejder hos Dyrenes Alliance, fortæller, at hun har lavet meget vegansk aktivisme.

“Personligt har jeg aldrig mødt en veganer, der har sendt trusler”, siger Ditte Vissing Gyldenløve.

Men trusler fra veganere er set før.
Tilbage i 2018 oplevede flere slagtere i Frankrig, det de betegnede som ´veganer vold´. Butikker blev smadret og overmalet med kunstigt blod.
I 2019 modtog den kvindelige gårdejer Agnes Greggersen fra Hasselberg en besked på Facebook med ordene: `Jeg ville ønske, I blev voldtaget og jeres børn hakket i stykker til kød.´
Og i 2021 fik et britisk gårdejende par, James Matthews og Chenice Plumstead, et opkald sent om natten, hvor de og deres to børn blev truet på livet.

“Det er vigtigt at huske på, at det højst sjældent er dem der råber højest, der er flest af”, siger medstifter af `Det veganske Aalborg´ Emilie Winde.

Faktaboks:
Hvad er en veganer?
Veganisme: At leve vegansk er ”en måde at leve på, som søger at undgå (så vidt som muligt og praktisabelt) alle former for udnyttelse af og grusomhed imod dyr til føde, tøj og andre formål”. Denne definition stammer fra det britiske Vegan Society, som i sin tid skabte betegnelsen ‘veganer’.

– Vegetarisk. dk

Medstifter af ‘Det veganske Aalborg’ Emilie Winde har et lidt andet syn på sagen. Hun arbejder selv i et supermarked og mener, at det hverken er fiskeforhandlerne eller kunderne, der er problemet, men derimod madkulturen der bør tages til efterretning.

“Jeg har ikke noget behov for at kommentere på det, (red. truslerne som fiskeforretningen har modtaget) blot fordi jeg deler diæt med nogen. Det er deres sag, og hvis det er sket, skal de selvfølgelig straffes for det”, siger Emilie Winde.